Torsdag den 5. februar afholdte vi ideworkshop på Herlev Kommune. Deltagerne var fra lejlighederne og butikkerne på Bangs Torv, viceværten Michael, kommunen og Vestforbrænding samt os fra Danmarks Designskole. Det blev en spændende aften med historier om affaldssortering og genbrug. Og nye ideer om smarte affaldsbeholdere, rene affaldsområder og en fælles affaldsløsning. Aften endte med at alle deltagere lavede små dukkespil om fremtidsshistorier.
Se de seks fremtidshistorier: her
Projektet fortsætter og der vil derfor blive arbejdet videre med alle ideerne og fremtidsscenarierne fra workshoppen. Derfor vil vi også gerne høre fra alle jer, der kigger forbi websiden. Del derfor gerne jeres kommentarer til dukkespillene eller projektets problemstillinger med os her på siden, ved at trykke på linket ’Ingen kommentarer’ neden for denne tekst.
Tusind tak til alle jer, der deltog i workshoppen, vi er rigtig glade for jeres bidrag.
Mange hilsner fra os på Danmarks Designskole